Fortsæt til indhold

Seniortræf var en velbesøgt succes

Et vellykket arrangement i Vamdrup

Arkiv
Af Emma Bjærn Fish

Under temaet “Grib dit Seniorliv” kunne de mange gæster besøge stande og udstillinger i Arena Syd i Vamdrup, da det årlige Seniortræf fandt sted i sidste uge.
Det var syvende gang, at træffet blev afholdt i Kolding, og vanen tro lage utallige gæster vejen forbi - i omegnen af 2.000 besøgende fik træffet i år.
Blandt gæsterne var formand for Seniorudvalget, Søren Rasmussen, der holdt en tale på selve dagen.

Det aktive seniorliv

“I Seniorudvalget er vi meget optaget af at sikre det aktive seniorliv for borgerne i Kolding kommune, og når jeg på sådan en dag som i dag ser den brede vifte af fantastiske tilbud, som er i Kolding Kommune, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes,” lød ordene fra udvalgsformanden, som gjorde meget ud af at understrege, at seniorlivet i dag ser noget anderledes ud, end det gjorde for bare 20 år siden.
“Jeg læste forleden i en artikel, at seniorlivet i dag bliver en ny teenager-alder for mange – en alder, som man kalder for seenager-alderen. Det, der kendetegner seenagerne er blandt andet, at de får mange af de samme fordele tilbage, som teenagere har: De slipper fri af forpligtelser, de har mere tid, mere frihed og mulighed for at handle mere lystbetonet. De føler sig ikke gamle, og det hænger sammen med, at de holder sig sunde i længere tid. Seenagere tænker i højere grad på fællesskaber, samvær og aktiviteter, og det har vi heldigvis rigeligt af her i kommunen,” fortalte Søren Rasmussen.

Der var rigeligt med aktiviteter, som de ældre borgere kunne prøve kræfter med.
Der var rigeligt med smagsprøver på dagen, hvor Floraklubben også udstillede med strik og malerier.