Ny træner til idrætsefterskole
Arkiv
Vejle Idrætsefterskole har netop indgået en aftale med assistenttræner for kvindelandsholdet i fodbold, Katrine Pedersen, der forstærker skolens talentudviklingsteam på fodboldlinjen fra august 2017.
Ansættelsen betyder, at skolens fodboldelever kan få gavn af hendes lange erfaring på højeste plan inden for fodboldmiljøet.
Hun har i mange år været anfører på det danske kvindelandshold og er rekordholder med flest landskampe på kvindelandsholdet. Desuden er Katrine Pedersen uddannet lærer, så resten af skolens elever kommer under hendes kyndige vejledning ud i det engelske sprog. Hun er hjemvendt til Danmark efter en lang periode i udlandet.