Ny formand hos liste A
Arkiv
Den Socialdemokratisk Partiforening i Tinglev har skiftet formand. Den nye formand hedder Per Schmidtke. Skiftet kommer fordi den tidligere formand Palle Bo Christensen har sagt stop på grund af manglende tid.
Det var på et ekstraordinært bestyrelsesmøde 9. maj, at det blev besluttet af bestyrelsen at pege på næstformand Per Schmidtke som ny formand. Han er 59 år, er fællestillidsmand hos EUC Syd og lokalformand i Uddannelsesforbundet og bor i Tinglev.
Per Schmidtke får til opgave sammen med bestyrelsen at samle partirødderne i foreningen, og hjælpe partiets byrådskandidater og borgmesterkandidat Karsten Meyer Olsen som også bor i Tinglev.