Tysk bibliotek bliver certificeret
Arkiv
Deutsche Zentralbücherei i Aabenraa har som ét af kun to biblioteker modtaget et nyt kvalitetscertifikat fra Slesvig-Holsten.
Kravene til certificeringen er meget høje, idet hele 107 områder bliver bedømt af uafhængige eksperter, og kun når et bibliotek opnår mindst 75 % af de mulige point, modtager det kvalitetsstemplet.
Det lykkedes til fulde for det tyske bibliotek i Aabenraa, der modtog certifikatet den 10. maj.
De områder, der bedømmes vedrører strategi, personale og organisation, tilgængelighed, medie- og informationstilbud, kundekommunikation og marketing, infrastruktur samt innovation.