Vis kæledyret frem på Oldemorstoft
Nu kan børn i alle aldre atter vise deres kæledyr frem på børnedyrskuet på Oldemorstoft.
Lørdag 17. juni åbner museets grønne område for kæledyr, børn og andre interesserede, og inviterer til en hyggelig dag for hele familien. I år med flere nye tiltag; blandt andet ponyridning, hestevognskørsel, foredrag og tryllekunstner.
”Børnedyrskuet er ved at blive et fast indslag på Oldemorstoft, og det er vi glade for. Især i år, hvor vi jo har måttet lukke museet i det daglige, er det dejligt at kunne invitere til en god og indholdsrig dag på museets smukke plæne”, siger museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff i en pressemeddelelse.
Bønedyrskuet finder sted kl.10-15. Ud over de nævnte aktiviteter kan man forkæle ganen med friskslynget honning fra lokale biavlere, og der vil være salg af pølsehorn og drikkevarer.
Tilmelding af dyr nødvendig på mail til peza@museum-sonderjylland.dk senest 12. juni kl. 12.srj