Grønne midler sikrer friskt vand i Løjt
Børn og ansatte ved Løjt Børnehus kunne forleden indvie en ny vandfontæne
skål Vand fra hanen er både sundt og rent. Derfor var der også stor glæde blandt store og små, da en ny vandfontæne forleden kunne indvies ved Løjt Børnehus.
Opsættelsen af fontænen er kommet i stand via midler fra Arwos - de såkaldte Grønne Guldkorn - som blev uddelt forleden.
Vandfontænen kan nu skabe glæde ved Løjt Børnehus, og det er ikke kun børnene her, der får glæde af det rene vand fra fontænen.
Legepladsen bruges nemlig også udenfor Børnehusets åbningstider, hvor alle har tilgang til en tår koldt vand.
Grønne Guldkorn puljen består af omkring 150.000 kr., og de blev uddelt til projekter inden for vand, spildevand, affald og genbrug i forbindelse med Arwos' generalforsamling forleden.
Løjt Børnehus er i øvrigt ikke det eneste sted, der får glæde af en vandfontæne opsat af guldkorn-midlerne. Også ved Agoraen opsættes en lignende vandfontæne snart.
Se video fra indvielsen af fontænen på www.aabenraa.lokalavisen.dk