ABBAs fantastiske musik på Harmoniens scene
Det kendte ABBA-kopiband ’Super Trouper’ kommer til Haderslev
Der er masser af internationalt islæt over orkesteret 'Super Trouper', som leverer alle de kendte ABBA hits. Keyboardspilleren, Pedro Sollie, stammer fra Norge, og bor nu i Herning. Guitarist: Dennis Mc. Laughin, stammer fra Irland, og bor nu i Vejen. Trommer: Erik Møller, kom fra Tyskland og bor nu i Vamdrup og de to damer, der synger, bor begge i Fredericia og hedder Rikke Frølund Østergaard og Charlotte Brigon.
Tilbage i 60érne spillede Pedro og Erik sammen i et band ”Les Amigos” der spillede pigtrådsmusik, og var på en mindre turne til Norge og spillede i de kendte forlystelsesparker.
Pedro har siden da spillet sammen med mange forskellige i flere forskellige band"s, men sluttede med at spille suppe, steg og is-musik, til forskellige fester, og på værtshuse.
Efter Erik kom hjem fra Tyskland, har han holdt forbindelsen lidt ved lige med Pedro, og i 2012, ville Erik gerne, at de skulle få dannet et større orkester, der udelukkende spillede ABBA-musik.
Der gik et stykke tid inden Erik fandt en dygtig kvindelig sanger, men så en dag lykkedes det ham at få kontakt til Mette Renbo i Otterup, og hun var også positiv med det samme. Hun havde indspillet en del cd'er, og i 2015 var hun med på dansktoppen i 13 uger heraf syv uger som nummer ét, og 2016 med i 15 uger. Men hun fik meget travlt med at skrive og indsynge nye sange, så hun måtte desværre melde fra igen, hun vil gerne stå til rådighed som reserve i nødstilfælde, men anbefalede en bekendt der også var sanger og boede i Fredericia, det var Rikke Frølund, som sang sammen med en veninde Charlotte Brigon, de sang en del til karaoke-musik som duo, der bliver kaldt 'Frø og Brigo'.
Mette Renbo har en datter, Nicoline, der gerne ville synge med på kor, og Charlotte havde også en datter Cecilie, der også gerne ville synge med på kor.
Du kan opleve den fantastiske ABBA musik på Harmonien 17. juni fra klokken 20.00. Billetter købes på Billetten.dk eller i døren.
/pra