Sæsonafslutning i Nord-Als Boldklub
Nord-Als Boldklub afholder fredag 30 juni sin traditionelle sæsonafslutning, NB dag, der de seneste år tiltrukket cirka 200 deltagere.
NB dagen er klubbens sæsonafslutning, hvor alle spillere, forældre, søskende, trænere og ledere hygger sig og ønsker hinanden god sommerferie.
Den mere officielle del af dagen indeholder udlevering af medajler og kåringer. Her vil alle ungdomshold på skift blive kaldt op på tribunen, blive præsenteret og hyldet.
Efter den officielle del, vil der være fællesspisning for alle og der kan købes øl, vand, slush ice, kaffe og the. Derudover vil der dagen igennem være gratis popcorn og saft til alle børn.
Desuden vil der være mangeartede aktiviteter som hoppeborg, oppustelig fodboldbane, rundbold samt Nord-Als Boldklubs fodboldtivoli.
Invitationerne er på vej ud til alle klubbens medlemmer og alle er velkomne.