Klar til familiefest på Knivsberg igen
Lørdag 17. juni holdes igen Knivsbergfest, hvor alle er velkomne. Festen har været afholdt siden 1894, dengang som tysk national manifestation, i dag som en løssluppen familiefest for alle aldre og nationaliteter.
I år forventes omkring 2.000 børn og unge samt deres familier at deltage.
Til de mange aktiviteter hører turneringer inden for håndbold, fodbold og beachvolley. Endvidere er der et aktivitetsområde med hoppeborg, labyrint, ansigtsmaling, klatretårn og bungeetrampolin.
Programmet starter allerede kl. 8.30 med morgenmad, men højdepunktet er Muldenfest på friluftsscenen med musik og dans, kultur og underholdning samt festtale.
Schlagerparty til kl. 02
Fra kl. 16 er der åbent i Biergarten og fra 17.30 står den på Schlagerparty.
Knivsbjerg/Knivsberg er Sønderjyllands højeste punkt og ligger mellem Aabenraa og Haderslev ved hovedvej 170
Yderligere oplysninger på www.nordschleswig.dk/knivsbergfest. jesl