Billeder fra den danske sukkerø
Arkiv
Den danske sukkerø St. Croix og platangen La Grange får sin egen lille udstilling på Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa.
Udstillingen består af et kort overblik over forholdene på St. Croix, historiske fotos fra øen og plantagen La Grange samt en del dokumenter om familien Rasmussens ophold på St. Croix i 1916-1917 - få måneder før Danmark solgte øen.
En stor del af materialet til udstillingen har museet fået stillet til rådighed af Peter Rastrup, som har samlet diverse fotos og dokumenter om ingeniør Jørgen A. Christian Rasmussen, og som flere gange har besøgt St. Croix; senest under 100-års jubilæet for 'Transfer Day' i marts. Udstillingen løber frem til 16.juli.