Fortsæt til indhold

Fælles pinse-gudstjeneste i Byparken

Arkiv
Arkiv

Hvert år 2. pinsedag samles størsteparten af byens kirker om at fejre friluftsgudstjeneste i Byparken. I år vil der omkring gudstjenesten være aktiviteter, særligt målrettet børn og familier.
Denne dag, der i år falder mandag 5. juni, serveres fra kl. 12.30 pølser fra en af Nillers pølsevogne, og der vil være aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Brevduer slippes løs, og ca. kl. 13.30 vil Kvaglund Kirkes Gospelkor med korleder Lydiah Wairimu i spidsen give en mini gospelkoncert.
Koret vil også medvirke til gudstjenesten, som starter kl. 14.
Gudstjenesten ledes af sognepræst Mette Præstegaard Friis, og sognepræst Tage Kristian Kristensen holder prædikenen. Der vil være børnenes 5 minutter, og musikken leveres af rytmisk band fra Kvaglund Kirke, som vil spille en blanding af salmer, børnesange og nyere lovsange.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde en kop medbragt kaffe.
gs