Fortsæt til indhold

Forsvarsbrødre var med i Stafet For Livet

Arkiv
Arkiv

Igen i år havde De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn besluttet at deltage i Stafet For Livet og dermed bidrage til at fejre livet og støtte kampen mod kræft.
De deltog som et af de 38 hold og havde sammen med cirka 1.100 andre deltagere mulighed for at give håb til alle, der er berørt af kræft, og samtidig være med til at gøre Forsvarsbrødrene i Fredericia synlige.
De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn er et aktivt selskab med en bestyrelse, som ud over at være bestyrelse for Selskabets medlemmer, med ansvaret for de
mange arrangementer som afholdes her, også fungerer som 6. juli Komité. Den har dermed ansvaret for den årlige historiske markering af 5-6. juli i Fredericia.
Dette bunder i et løfte som Forsvarsbrødrene gav de gamle Våbenbrødre i 1918, hvor man overtog alle Våbenbrødrenes forpligtigelser vedrørende videreførelse af de traditioner, som Våbenbrødrene havde startet.