Læsekonkurrence truet i år
Bibliotekets Efterretningstjeneste stod bibliotekarer og børn bi for at få bøgerne retur
Klassefighten er Varde Biblioteks årlige læsekonkurrence. Den er for alle kommende 1.-6. klasser i Varde Kommune. Klasserne kæmper om at læse flest bogsider i gennemsnit per elev i løbet af skolernes sommerferie. Den klasse, der læser mest, vinder en tur til Legoland - og æren af at være den mest læsende klasse i Varde. Det vil de blive hyldet for til august, hvor de får overrakt præmien.
Anden og tredjeplads vinder henholdsvis en biograf- og en bowlingtur for hele klassen. Derudover får den mest læsende pige og dreng fra de tre mest læsende klasser en ekstra bogpræmie.
Sidste år deltog 32 klasser, og der blev læst i alt 515.627 sider. Børnebibliotekarerne Tanja Espersen og Pernille gade Nielsen sætter alt ind på at toppe dét resultat.
“Vi regner med at slå rekorden, for i år er der 37 klasser med,” sagde Tanja Espersen til Lokalavisen.
Onsdag blev konkurrencen sat i gang på torvet, hvor otte klasser hjalp specialagenter fra, Bibliotekets Efterretningstjeneste BET med at opklare mysteriet om Det store bogtyveri for at få de nødvendige bøger retur til at læse.
Konkurrencen løber indtil 22. august. Man kan følge antal læste sider på fysisk tavle på Varde Bibliotek, på bibliotekets Facebookside.
De sidste uger holdes resultatet dog hemmeligt, indtil spændingen uløses ved præmieoverrækkelsen, som finder sted 6. september.