Fortsæt til indhold

Luther og de danske værdier

Arkiv
Arkiv

Lørdag 24. juni kl. 14-16 stiller Sydvestjysk Folkeuniversitet atter op med et foredrag i forbindelse med fejringen af Luther og reformationen. Foredraget er arrangeret i samarbejde med Aal Sogn ved Oksbøl, hvilket denne gang har inspireret folkene bag arrangementet til at slå sig ned i sommerlandet - nærmere bestemt i Børsmose Kirke.
Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, stiller skarpt på den betydning, Luther har haft i den danske værdidebat i begyndelsen af det 21. århundrede. Efter Muhammedkrisen skrev den daværende statsminister en kronik, hvor han fremhævede Martin Luther som et grundlæggende element i synet på religion og politik. I forbindelse med den aktuelle debat om de danske værdier - en debat, der ofte kan svinge fra den ene yderlighed til den anden - vil Marie Vejrup Nielsen beskæftige sig med om Martin Luthers tanker i dag opfattes som et problem eller en ressource. Der er fri adgang i Børsmose Kirke. Tilmelding på Sydvestjysk Folkeuniversitet hjemmeside.