Fortsæt til indhold

Aabenraa vinder igen trafik-test

Arkiv
Arkiv

Et tæt samarbejde mellem skoler, politiet og kommunale forvaltninger med mange forskellige tiltag på trafiksikkerhedsområdet har gjort Aabenraa Kommune til vinder i den landsdækkende konkurrence Kommunernes Skoletrafiktest 2017. Det er anden gang Aabenraa Kommune vinder testen. Første gang var i 2012.
Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har kåret Aabenraa Kommune som vinder på baggrund af en række kriterier.
“Jeg er både meget glad for og stolt over, at Aabenraa Kommune nu igen er helt i spidsen, når det handler om skolebørn og trafiksikkerhed. Det er et rigtig godt arbejde, der gøres for at gøre vores børn til sikre trafikanter. Det agter vi at blive ved med og om muligt blive endnu bedre til,” pointerer Kirsten Nørgård Christensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget. Det er ikke kun i trafiktesten, man kan måle resultaterne af mange års vedholdende og målrettet arbejde for trafiksikkerhed.
“I uheldsstatistikken kan vi måle et rigtigt pænt fald i antallet af personskader på kommunens veje. Det er dejligt,” lyder det fra Bent Sørensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget.