Fortsæt til indhold

Enstemmig opbakning til regionskandidater

Slesvigsk Parti bakker op om sine regionskandidater

Arkiv
Arkiv

Slesvigsk Parti fik forleden endegyldigt grønt lys til at skyde regionsvalgkampen i gang. Kandidatlisten blev enstemmigt godkendt på det tyske mindretals delegeretmøde.
“Vi har i løbet af det forgangne år arbejdet på at få samlet et lille, men slagkraftigt team af kandidater og hjælpere, der skal forestå valgkampen. Det glæder mig at dette team nu har fået fuld opbakning fra de delegerede,” siger Gösta Toft, der selv står i spidsen for teamet som Slesvigsk Partis spidskandidat til regionsrådsvalget.
Han nævner den regionale udvikling, landdistrikterne og det grænseoverskridende samarbejde som områder, han vil arbejde for. Det centrale emne vil dog være sundhedsområdet.
“Sygehusområdet har gennemgået en udvikling, der har ført til en højere grad af centralisering og specialisering. Det har været nødvendigt for at sikre kvaliteten i patientbehandlingen. Men princippet om nærhed i behandlingssystemet skal indtænkes i sygehusstrukturen,” siger Gösta Toft.
Et andet vigtigt emne for Slesvigsk Partis spidskandidat er psykiatriområdet, som han mener skal tilføres flere ressourcer, så der kan ansættes mere fagpersonale. ”Det er vigtigt, at psykisk syge mennesker hurtigst muligt kan få den hjælp de har behov og ikke sættes på venteliste”, siger Gösta Toft.
Slesvigsk Partis kandidatliste til regionsrådsvalget:
1. Gösta Toft, Aabenraa
2. Hans-Iver Kley, Sommersted, Haderslev
3. Elin Marquardsen, Løgumkloster
4. Welm Friedrichsen, Brandsbøl, Nordals
5. Hannah Bahnsen, Tinglev
6. Dirk Sina, Søgård
7. Janine Asmussen, Kolding
8. Peter Asmussen, Aabenraa