Fingermalede ønskeportrætter
Kunstlab udstiller portrætter af elever udført i fingermaling
1.-28. juni udstiller KunstLab portrætter af 4.klasses elever, udført af en række vidt forskellige mennesker. Børnene har selv tegnet deres omrids, og efterfølgende fik børnene lov til at sætte ord på, hvilket tøj, de gerne ville have på, og hvilken situation, de gerne ville se sig selv i. Derefter kunne alle, som deltog i Kunstlabs workshops, færdiggøre porttrætterne med fingermaling ud fra elevernes ønsker.
Ophavsmand for ideen til projektet er kunstneren Bjørn Thomsen.
Forskellige indfaldsvinkler
“Jeg kan godt lide at få ideer, kombinere ting og binde knuder, og da jeg egentlig er gammel folkeskolelærer, så var det helt naturligt for mig at besøge en gammel kollega, og involvere børnene i hans 4. klasse som udgangspunkt for dette projekt”, siger han i en pressemeddelelse.
Den første workshop var åben for alle, dog med udgangspunkt i medlemmerne af foreningen KunstLab, og to andre workshops blev lavet med udviklingshæmmede fra Samstyrken i Varde Kommune.
“Det er voksne med vidt forskellige indfaldsvinkler til kunstmaling, der har lavet billederne, oven i købet uden at kende personerne ud over de sparsomme oplysninger, der er givet”, siger Bjørn.srj