Fortsæt til indhold

Tjek Vejlemuseernes mange sommertilbud

Arkiv
Arkiv

Hele sommeren tilbyder VejleMuseerne masser af gratis aktiviteter for hele familien. Der er tale om en spændende og bred vifte af emner, så gå ind find det fulde overblik på vejlemuseerne.dk.
Her tager vi en lynoversigt:
Ting fra hele verden er gennem tiden landet i Vejle. Hvor kom den bomuld fra, som blev brugt til at spinde bomuldsgarn på spinderierne? Hvorfra kom inspirationen til at kalde det kendte danseetablissement i Vejle Moulin Rouge? Og kom Dronning Gunhild mon fra Norge? Tag på en rejse gennem både tid og alverdens lande i Kulturmuseets udstillinger. Quizzen er for børn i alderen 9-13 år eller yngre børn sammen med voksne.

Se byens vartegn indefra

I mere end 100 år har vindmøllen skuet majestætisk ud over Vejle by. Møllebygningen fra 1890 rummer stadig det originale inventar fra 1930erne, og er en oplevelse for alle sanser. Men hvordan lavede man mel i gamle dage? Og hvor mange trapper skulle mølleren gå op og ned af hver dag?
Hele sommeren kan du følge museets opdagelsesrute rundt i møllen og gå i møllerens fodspor.
Prøv også Floating Art på fjorden med et søkort i hånden, og følg den spændende rute fra Vejle Lystbådehavn til Skyttehusbugten. al