Fortsæt til indhold

Design vokser frem foran biblioteket

Arkiv
Arkiv

Biblioteksparken skyder for alvor op som grønt og aktivt mødested fra 7. august på parkeringspladsen Sneglen foran Kolding Bibliotek. Men i Designweek, 29. maj til 4. juni, bliver der tyvstartet med både genbrugskunst, arbejdende værksteder, megaspil og meget mere.
Kunstner og designer Thomas Dambo, bl.a. kendt for projektet ”De 6 glemte kæmper”, vil under Designweek være med til at forvandle parkeringspladsen foran biblioteket til et attraktiv mødested. Sammen med sit team vil Thomas Dambo opføre små telthuse af genbrugstræ og gamle reklamebannere. I teltene vil der i løbet af uge 22 blive fremstillet stole, borde og bænke af genbrugsmaterialer, som ellers bare skulle smides væk. Telte og møblerne vil indgå i den midlertidige park når den henover august og september udgør en grøn og hyggelig oase for borgerne i sensommeren og under Kulturnatten og Trekantområdets Festuge.
Der sker dog meget mere, blandt andet vil der være en række test af kommende muligheder. Det være sig ting som udendørskontor og chillout-område.