Kommune klar til at afslutte sag om storbrand
Efter knap halvandet år lægger Fredericia Kommune nu endelig op til en afgørelse
Hvor stor skade skete der på miljøet i forbindelse med storbranden på Fredericia havn i februar sidste år? Og hvor stor miljøskade vil branden gøre på sigt?
De spørgsmål mangler stadig at blive endegyldigt besvaret. Men måske svaret er på vej nu, efter snart halvvandet år.
Efter at forskere på Teknologisk Institut har konkluderet på deres undersøgelser af det indledende tank-kollaps, der førte til storbranden, mener Fredericia Kommune i hvert fald nu at være klar til at trække af på miljøspørgsmålet.
Derfor har kommunen formuleret et udkast til en afgørelse, som nu skal i høring og derefter sendes til Miljøstyrelsen.
Efter halvandet år med skrivelser, advokatsvar og andet er kommunen tilbage på sin oprindelige konklusion om brandens miljøkonsekvenser.
4.000 tons kvælstof
“Fredericia Kommune fastholder (...), at der i forbindelse med ulykken (...) blev tilført Lillebælt mindst 4.000 tons kvælstof. Dette svarer til Fredericia Kommunes første vurdering af den mængde kvælstof, der blev tilført Lillebælt,” oplyser kommunen i en skrivelse.
Siden branden har Dangødning anfægtet kommunens tal og hævdet, at kvælstofudslippet var langt mindre. Men kommunen henviser til beregninger fra Niras A/S, som slår fast, at der blev ledt mellem 4.130 og 4.330 tons kvælstof ud i forbindelse med ulykken.
Spørgsmålet har betydning for, hvilken del af miljølovgivningen, der skal tages i brug. Men også hvem der skal løfte opgaven med at rense op - og i sidste ende erstatningsansvaret.
En af de mange udfordringer ligger i, at forureningen under branden løb ud over kajkanten og ned i Lillebælt.
Derved falder sagen ned mellem den del af miljøloven, der gælder på land og den del, der gælder for vandmiljøet.
Politiet og anklagemyndigheden har endnu ikke afgjort, hvor de vil placere ansvaret for ulykken. Analyser viser, at den første tank kollapsede på grund af overfyldning, tæring og dårlige svejsninger.