Fortsæt til indhold

Skyd og løb til biatlon

Arkiv
Arkiv

Sigtekornet skal indstilles og løbeskoene snøres til konkurrence, når Nordals Skyttekreds og Nordborg løbeklub i samarbejde med DGI Sønderjylland arrangerer Biatlon- stævne søndag 18. juni på Oksbølvej 18 i Nordborg.
Det er i disciplinerne løb og skydning, der skal dystes, hvor de voksne skal løbe fem runder á 1200-1500 meter med fire skydninger liggende, og børnene skal løbe fire runder á 700 meter med tre skydninger liggende.
“Det er et super godt familiearrangement, for alle kan være med uanset niveau og de deltagende børn får medaljer for deres indsats. Vi er mange frivillige til at guide ude på ruten og især ved skydeposten, så grib chancen og tag med til en sjov dag”, udtaler Maria Mikkelsen fra Nordals Skyttekreds i en pressemeddelelse.
Tilmeldingen er åben på: www.dgi.dk/201713824001.srj