Fortsæt til indhold

Alle vil satse på en stærk detailhandel

Et nyt fælles forum skal rette fokus på en stærk detailhandel

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

En række aktører i Aabenraa har nu slået pjalterne sammen, og arbejder nu i fællesskab for at styrke Aabenraas detailhandel.
En byledelse bestående af repræsentanter fra Aabenraa Kommune, ShopiCity, Business Aabenraa og Aabenraa erhvervsforening mødes nu hver måned til et orienterende møde.
“Vi har brug for et formaliseret forum, så vi kan samarbejde i stedet for at konkurrere mod hinanden. For vi vil have en god detailhandel, og det kræver en fælles indsats,” lød det blandt andet fra borgmester Thomas Andresen ved et pressemøde i sidste uge.
Hos ShopiCity glæder man sig over det nye samarbejde.
“Vi har tidligere oplevet manglende engagement fra kommunens side, men nu er det der, og vi bakker fuldstændig op om initiativet,” lød det fra Allan Bruhn.
Og formand for ShopiCity, Malene Byriel bakker op.
“Det er vigtig, at vi står sammen om det her. Men jeg fornemmer også klart, at stemningen er ved at vende. Det er som om, 'ja-hatten' er ved at være der, og det er der, vi skal hen. Vi overlever ikke som butik, hvis ikke det også går godt for naboen. Så vi skal stå sammen og bakke hinanden op,” lød det fra Malene Byriel.