Fortsæt til indhold

Lokal farvehandel bliver Husdoktor

Arkiv
Arkiv

Den grønne årstid er højsæson for udendørs maleprojekter på facader og træværk. Men hvad var det nu, der blev malet med sidst? Hvordan skal facaden rengøres? Er træværket for fugtigt til at male? Spørgsmålene hober sig hurtigt op og gør arbejdet uoverskueligt.
For at imødegå tvivlen lancerer Nordsjö Idé & Design (tidligere Sadolin Farveland) på Vejlevej i Fredericia et nyt koncept – Husdoktor – hvor en erfaren medarbejder gratis vurderer og måler facader og træværk på Fredericias huse og udarbejder en handleplan for, hvordan de enkelte overflader bør behandles.
“Vi oplever ofte, at boligejere er i vildrede om, hvordan de skal behandle deres facader og træværk. Det kan være svært at give den komplette rådgivning, inden vi ved selvsyn har konstateret tilstanden. Derfor tilbyder vi nu løsningen med Husdoktor, hvor vi kommer ud på adressen og gennemgår huset fra kvist til kælder,” siger Peter Nørgaard, indehaver af Nordsjö Idé & Design i Fredericia.