For løbere, vandrere og mountainbikere
Det er søndag 18. juni med start og mål ved Hagen Strand
Med en rute, der fører langs stranden og gennem kuperet skovterræn, er Gårslev Midsommerløb et af landets smukkeste, der samtidig finder sted på den skønneste årstid 18. juni.
Løbet henvender sig både til løbere, vandrere og mountainbikere, så alle kan være med.
Er man til mountainbike, som starter kl. 13, kan man få sine lyster styret på en 6 eller 18 km kuperet rute på stier gennem skoven og langs stranden - ingen strækninger på landevej.
Vælg mellem 5 og 10 km
Til fods, hvad enten man ønsker at løbe eller gå, er ruterne på enten 5 km eller 10 km. Der er opvarmning kl. 14.30, og løbet starter kl 14.45.
Løbsudvalget under Gårslev Lokalråd tilbyder en dejlig dag sammen med familie, venner og kolleger, hvor man kan konkurrere med sig selv eller mod andre, man kan være med, hvis man ønsker motion, man kan være med uanset alder, eller man kan være med, hvis man bare vil nyde en vandretur - evt. med hunden i snor.
Der er start og mål fra Hagen Strand Camping, som også kan sørge for lidt bespisning. Eksempelvis kan man forudbestille lækre sandwiches til ca. 40 kr.
Man kan tilmelde sig på Sportstiming eller på stedet og på dagen fra kl. 12. Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn op til 12 år.jesl