Gospelkor får ny leder
Johanna Løhde Nielsen er ny leder for Sønderborg Gospel Choir
Johanna Løhde Nielsen er ny korleder for Sønderborg Gospel Choir.
“Jeg glæder mig utrolig meget til at være den nye korleder i spidsen for Sønderborg Gospel Choir. Med den hjertevarme og det store engagement jeg allerede har mødt fra Sønderborg Gospel Choir, bliver det fantastisk at kunne arbejde på at udvikle koret i fællesskab, så både tekniske færdigheder og fokus på udtryk gør at musikken når nye højder,” siger Johanne Løhde Nielsen i en pressemeddelelse.
Hun stammer fra Tinglev og er netop flyttet fra Århus til Haderslev med sin mand Rasmus Løhde Nielsen (pianist) og deres lille søn Jon.
Johanne Løhde Nielsen er uddannet sanger, korleder og sangskriver fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, og hun er ansat som sangunderviser på Haderslev Musikskole, korleder og vocal coach på Deutsche Nachschule Tingleff samt korleder og stifter for gospelkoret ”Joyful Voices” i Århus.
Johanna er derudover aktiv Jazz- og Gospel solist i ind- og udland og har derudover også udgivet kompositioner i eget navn. Sønderborg Gospel Choir øver i Multihuset på Dybbøl Skolen hver torsdag kl. 19.00-21.30 og holder optagelsesprøve den 21.september.