Genbrug i den gode sags tjeneste
Der er godt nyt til kræmmere på jagt efter genbrugsguld og til samlere, der trænger til at få solgt ud af gemmerne. Søndag 9. juli inviterer Bauhaus til et godt gammeldags bagagerumsmarked, hvor parkeringspladserne foran alle kædens byggevarehuse omdannes til en levende markedsplads med handel og hygge.
”Alle elsker efterhånden genbrug – også her i Esbjerg. Så det er da helt oplagt, at vi udnytter vores parkeringsplads til at give vores kunder og alle andre i Esbjerg en oplevelse, som man måske ikke lige normalt forbinder med Bauhaus. Jeg glæder mig meget til at lade byens kræmmere omdanne vores udendørsarealer til en sprudlende markedsplads fuld af liv,” fortæller Dennis Andersen, varehuschef i Bauhaus i Esbjerg.
Alle indtægter fra leje af stande på markedet går til den velgørende organisation Support Mombasa, der støtter udsatte børn og familier i Kenya.
En stadeplads koster 50 kr. og kan lejes i Bauhaus. Markedet holder åbnet kl.11-14.srj