Fortsæt til indhold

Har du en skuespiller i maven?

Deluca Film søger drenge 10-12 år og piger 9-12 år

Arkiv
Arkiv

Deluca Film, der står bag julekalendere ”Ludvig og Julemanden”, ”Tvillingerne og Julemanden” samt spillefilmen ”Emma og Julemanden”, er nu klar til optagelserne af en ny spillefilm til efteråret.
Derfor inviteres alle børn med skuespillerdrømme og talent til åben casting i blandt andet Kolding fredag klokken 11-15 på Mungo Park Kolding, med adresse på Fredericiagade 1.
”Det var gennem en åben casting, at vi fandt Sofia Suppli Callesen og Malte Houe, der spiller Emma og Rod i “Emma og Julemanden”. Og vi håber rigtig meget på, at der også denne gang dukker en masse talentfulde unge mennesker op, der går rundt med en lille skuespillerdrøm i maven”, siger producent og direktør for det århusianske filmselskab, Morten Rasmussen.
De fremmødte tages ind til prøvefilmning i grupper. Der kan være ventetid, og det er derfor en god idé at medbringe en bog, iPad eller lign. til at fordrive tiden med – og evt. en lille madpakke. De, der går videre til næste runde, vil få besked indenfor tre uger.
Optagelserne kommer til at foregå omkring Viborg i efteråret/vinter 2017.
/mhe