Cartoon Network kommer til Jelling
Børnenes yndlingsfigurer fra Cartoon Network drager på turné i det danske sommerland, og i den forbindelse kommer de også forbi Haughus Gods i Jelling 8.juli kl.12-16.
Her kan man møde de skøre Finn og Jake fra Eventyrtid, seje Ben 10 og hans aliens og de sjove Powerpuff-piger. Figurerne vil give shows og bagefter kan man møde dem, kramme dem eller tage billeder af dem.
Med i år er også Iskongens store telt, og her vil du kunne møde selveste Iskongen og Prinsesse Sukkermås i løbet af dagen. En anden nyhed er den syv meter høje og 11 meter lange Powerpuff-rutschebane.
Her kan man få lov at prøve, hvordan der er næsten at flyve ligesom Powerpuff-pigerne. Ud over de sjove figurer vil området være fyldt med aktiviteter for små og store. En af verdens største legetøjsproducenter, Hasbro, har taget nogle af deres største brands med på turnéen. Bordene vil bugne med legetøj fra My Little Pony, NERF, Transformers, Play-Doh og Doh Vinci som vil være til fri leg på eventområdet. Der vil også være en kæmpe, oppustelig Twister-bane, hvor du vil kunne prøve det klassiske spil på en ny og meget underholdende måde. Gratis entré. srj