Aabenraa Boldklub i tysk stævne
Aabenraa Boldklub deltog hen over pinsen i et stort internationalt stævne i Tyskland med ikke mindre end otte hold.
De kom fra årgangene U11, U12, U13 U14 og U15.
Det er fjerde år i streg, at AaBK deltager i ISAR Cuppen, der spilles i Moosburg, en by små 40 kilometer nordøst for München.
Knap 120 spillere og hjælpere tog den cirka 1.000 kilometer lange tur sydpå.
I år var der indtjek i Allianz Arena i München, hvor der var mulighed for at beskue det imponerende store stadion og se sig om i Bayern Münchens fanshop.
Lørdag var der fælles indmarch for alle holdene fra de otte deltagende nationer, og der blev sunget med på natio-nalmelodien af både spillere og de mange medrejsende tilskuere.
Efterfølgende gik turneringen i gang, og i alle de årgange, som klubben deltog i, lykkedes det at få mindst et hold med i finalerne.
I U13 blev det sågar til en slutplacering som et, to og tre.al