Skt Hans-koncert med bål på vandet
Sæsonafslutning med Sønderjyllands Symfoniorkester i Alsion 23. juni
Sæsonen i Sønderjyllands Symfoniorkester afsluttes med koncert fredag 23. juni kl. 19.30 i koncertsalen Alsion i Sønderborg og efterfølgende sankthansbål på vandet ud for Alsion.
Koncerten dirigeres af den hollandske dirigent Kees Bakels og byder på violinsolo med orkestrets egen violinist Carmen Rosu-Nicolescu.
Carmen Rosu-Nicolescu er uddannet i USA og Rumænien. Efter sin ankomst til Danmark i 2002, blev hun så forelsket i Danmark og naturen omkring Sønderborg, at hun har slået sig ned permanent.
Til koncerten bliver der opført værker af Chabrier, Ravel, Saint-Saëns, Chausson og Tjajkovskij, som afslutter en sæson, hvor der har været ekstra fokus på violinen.
Aftenen slutter med Sankt Hans bål på vandet, Midsommervisen og mulighed for at købe pølser og brød til toner fra symfoniorkestret.jesl