Fortsæt til indhold

Haderslev beholder omkring 170 statslige skattejobs

Skattecenteret i Haderslev bliver en del af Vurderingsstyrelsen

Arkiv
Peter Rasmussen

Det er i den grad gået op og ned for skattecenteret i Haderslev. Og det fortsætter ufortrødent.
Ifølge regeringens nye plan skal SKAT som vi kender det, forandres til syv styrelser. Og i den forbindelse så det længe ud til at de statslige jobs, som SKAT tilbyder i Haderslev, ville være tabt.
Men den nyeste melding lyder på, at skattecenteret i Haderslev bliver en del af Vurderingsstyrelsen, som landet over vil have 650-700 medarbejdere. Heraf kommer de ca. 170 til at sidde i Haderslev.
Både lokalpolitisk og hos SKAT på havnen i Haderslev har det vakt glæde at de 170 jobs kan fastholdes. Det er dog næppe til fordel for de skattemedarbejdere, som i dag arbejder i huset på havnen.
Fremtidens medarbejdere hos Vurderingsstyrelsen er stærkt specialiserede i ejendomsvurdering og det er kun meget få af de medarbejdere, som i dag sidder i huset.
De fleste i SKAT pendler til og fra jobbet, så udenfor huset er forandringen beskeden.