Fortsæt til indhold

Kappestrid på Humlehøj

Arkiv
Arkiv

Den gode stemning tog de fleste stik hjem, da Humlehøj-Skolens elever onsdag var samlet for at dyste i alskens discipliner ved Humliaden 2017. Der blev gået til sagen, når der skulle kæmpes om point, men det var hele dagen den positive stemning, der havde overhånden.
Eleverne på tværs af årgange fordelt på forskellige lande. De ældste elever fra 8. klasse fik opgaven sammen med de øvrige overbygningselever at lede holdene. Dagens program blev afviklet uden de store forhindringer, og der var heldigvis kun bud efter førstehjælpskassen i forbindelse med småting.
Det olympiske charter lagde oprindeligt vægt på, at det først og fremmest gælder om at være med. Den ånd levede Humliaden op til, men når der konkurreres, vil der naturligvis altid være en vinder. I år var det Ukraine, der foran Ísland og Skotland trak det længste strå.