Fortsæt til indhold

Domorganist i orgelkoncert

Arkiv
Arkiv

Ribe Domkirke indleder sommerens koncertsæson med en 45 minutter lang orgelkoncert fremført af den nyudnævnte domorganist i Maribo, Vibeke Vanggaard. Hun vil spille et program med musik af blandt andre J.S. Bach, Ribe-komponisten Peter Bruun og den franske romantiker Louis Vierne.

Peter Bruuns orgelværk er skrevet i anledning af Luther-året, og det tager i fem satser Luthers salme 'Fra himlen højt kom budskab her' under behandling. Vibeke Vanggaard er uddannet i København og Paris. Efter mange år som organist på Stevns blev hun 1. januar ansat ved Maribo Domkirke. Koncerten finder sted 4. juli kl. 11. Entré 30 kr.