Viller er årets butik
Avisens læsere kårer for anden gang Viller til Årets Butik
Arkiv
Tøjforretningen Viller er årets butik i Sønderborg Kommune.
Det har Lokalavisen Sønderborgs læsere afgjort.
Omkring 1.000 læsere deltog i konkurrencen, hvor man kunne stemme blandt de 36 deltagende butikker, og Viller høstede altså de fleste stemmer.
Der var derfor stor glæde blandt Villers personale, da de fik Årets Butik-vandrepokalen overrakt torsdag formiddag.
Og det er ikke første gang, at butikken på Perlegade kan lægge lokaler til den vandrepokal, der følger med prisen.
Viller vandt nemlig også i 2009, da konkurrencen blev afholdt for første gang.