Fortsæt til indhold

Børn i lære som arkæolog skal undersøge ægte fund

Nysgerrige børn får lov til at arbejde med ægte fund fra jernalderen

Arkiv
Arkiv

Arkæologi De børn, der deltager i VejleMuseernes arrangement ’Arkæolog for en dag’ får virkelig lov til at stikke hænderne i mulden. De skal prøve kræfter med forskellige arkæologiske discipliner, og de skal arbejde med ægte fund fra jernalderen. ’Arkæolog for en dag’ finder sted 4. og 6. juli, og det er børn i alderen 8-12 år, som inviteres inden for i jernalderarkæologiens spændende verden.

2.000 år gamle fund

“Det bliver en rigtig spændende dag på Vingsted Mølle! Vi skal både nå at høre om, hvad arkæologer laver, hvad jernalder er, på besøg i jernaldermiljøet og sidst men ikke mindst undersøge ægte genstande fra jernalderen”, fortæller arkæolog og museumsinspektør Katrine Balsgaard Juul i en pressemeddelelse, og fortsætter: “Der er noget helt særligt ved at få en 2.000 år gammel ting i hænderne. Det føles helt specielt at sætte sin egen finger på et 2.000 år gammelt fingeraftryk, der sidder som pynt på sådan en gammel lerkrukke.” På en af VejleMuseernes udgravninger i Hedensted er der fundet en del gruber, altså små samlinger af skrald og ødelagte ting fra jernalderen, som børnene skal være med til at undersøge. Tilmelding på vejlemuseerne.dk.al