Fortsæt til indhold

Spidse lanser og lækker lyd

Arkiv
Peter Rasmussen

Fredag tager Aabenraa hul på endnu et kapitel af Aabenraa Ringriderfest. En fest, som år efter år, samler tusindvis af mennesker til fest. Uanset om man er til det med hest og lanser eller ej.
Apropos heste og lanser så kan de fleste sikkert blive enige om at det store ringrider optog er et prægtigt skue. Her skal man lægge mærke til at ruten for de to optog er lagt en smule om da hestene ikke kan komme frem alle steder.
Lørdag klokken 11.30 udgår optoget fra Markedspladsen. Herfra bevæger det sig af H.P. Hanssensgade gågade, Storegade, Søndergade, Møllemærsk og Dronning Margrethes Vej til festpladsen på Hjelmallé.
Søndag ledsages optoget af de musikbands, som lørdag deltager i Aabenraa Tattoo. Det samme gør deltagerne i traktorringridningen.
Man afgår igen klokken 11.30. Denne gang af H.P. Hanssensgade, Jernbanegade, Callesensgade, Fortsallé, Vestvejen til festpladsen.

Mange nye ting

Det omfattende program for festen er fyldt med kendte og populære elementer, men der er også nyheder og nytænkning.
Af nye ting kan nævnes DM i grill, som nok skal blive underholdende. Og det samme gælder “Kalles Trommeshow”, som sætter gang i gaden søndag.
Musik spiller som altid en stor rolle ved ringriderfesten. Og det er store navne, som kan opleves i Aabenraa. Fra plakaten kan man nævne Ida Coor, Noah med Band og den kendte DJ, Kato. Spændende bekendtskab bliver også Hjalmer Larsen han er nemlig søn af hele Danmarks lune Kim Larsen

Ida Coor er én af hovednavnene i det musikalske program.