Fortsæt til indhold

Epos-elever siger farvel til Fynshav med Fakkeloptog

Arkiv
Arkiv

Efterskolen Epos i Fynshav afslutter igen i år skoleåret med et fakkeloptog gennem Fynshav.
Det sker torsdag aften den 22. juni klokken 20.30 med start fra Danebods gamle lindetræ.
Herefter går turen ad Fryndeshave og Nedergade ned til stranden og tilbage ad Toftevej.
De 59 elever kommer fra hele landet, og flyttede i sommers til Fynshav for at opleve Epos’ unikke måde at undervise på.
”Fynshav har været en rigtig god ramme for de oplevelser, som eleverne har haft i dette skoleår. Ikke mindst de sidste par måneder har eleverne i fulde drag kunnet nyde, at vi bor så smukt ved skov og strand. Det er derfor naturligt at vi afrunder skoleåret med, at eleverne får lejlighed til at sige farvel – og på gensyn – til de dejlige omgivelser, som har været den fysiske ramme om deres efterskoleår. Det er derfor vi går gennem Fynshav med fakler på torsdag aften," fortæller forstander Mathias Granum.