Knuds store dag
høht at flyve Torsdag var en ganske særlig dag for 80-årige Knud Filskov. Han var for en stund tilbage i velkendt territorium - oppe ved skyerne.
Knud Filskov er ramt af parkinson og bor på plejecentret i Tjæreborg, så det er ikke lige hver dag, han kommer op at flyve længere. Gennem det meste af sit voksenliv - 56 år - har Knud været svæveflyver i Vestjysk Svæveflyveklub, ligesom han qua sin rolle som instruktør har lært mange andre at flyve.
Derfor var glæden dobbelt for de to instruktører, formand Mads Leth samt PR mand og bestyrelsesmedlem Søren Kronborg, for det var dem, der torsdag skulle have fornøjelsen af at give Knud hans længe ønskede svæveflyvetur.
Via klippekortordning
Tjæreborg Plejecenter havde medsendt tre medarbejdere, der sørgede for transport og at Knud kom godt ombord på svæveflyveren. Det er Esbjerg Kommune, der via deres klippekortordning, har klaret alt det praktiske med at få Knud transporteret og løftet.
Knud Filkskov fik åbenlyst en super god flyvetur og oplevede også termikken. Han var således en meget glad mand, da han atter var på fast grund. Det havde været en fantastisk en tur i det skønne vejr over det skønne landskab.
“Det glæder mig så meget, at Esbjerg Kommune og Tjæreborg Plejecenter 'binder' så mange mandetimer i at glæde en person. Det er ofte de negative oplevelser og besparelserne, vi hører om, så det her er skønt,” siger Knuds veninde Ina Madsen, der havde sørget for at få aftalen i stand.