Flere kjoler og færre jakkesæt i politik

Siden år 1378 har Odense haft omkring 92 borgmestre. Heraf nul kvinder. I Odense Byråd står det også sløjt til med ligestillingen. Her er ni sæder besat af kvinder, mens mændene sidder på 20.

Fordelingen svarer til landsgennemsnittet i kommunalpolitik, hvor det kjoleklædte køn tegner sig for en tredjedel.

Dermed halter Danmark efter både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 39 og 44 procent af lokalpolitikerne er kvinder.

Politik er bedre end rygtet

Men det duer altså ikke, at der er så få kvinder i politik, mener by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), der mandag morgen satte ligestillingsminister Karen Ellemann (V), børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) og denne artikels skribent stævne på Café Nelles på Overgade for at diskutere problematikken.

“Politiske beslutninger bør træffes på et fundament af forskellige perspektiver. Derfor har vi brug for en bred og repræsentativ skare af politikere, både hvad angår køn, etnicitet og baggrund,” fastslår Jane Jegind.

På cafeen glider samtalen hurtigt over på, at det politiske liv er bedre end sit rygte.

Sætninger om glæden ved at være 'betroet et ansvar', 'skabe forandringer' og 'gøre en forskel' flyver henover kaffekopperne, og de tre politikere håber, at flere kvinder får mod på at melde sig under fanerne, uanset partikulør.
Læs også: Vi skal have flere kvindelige topledere

“Når man beskæftiger sig med lokalpolitik, får man mulighed for at sætte sit aftryk på de områder, der betyder noget i hverdagen, Det er enormt berigende og meningsfuldt,” lyder det fra Susanne Crawley.

Den politiske vejrudsigt byder dog ikke kun på indflydelse og spændende udfordringer.

Uanset om man er kvinde eller mand, skal man nemlig være villig til at give afkald.

Det husker Karen Ellemann, der selv trådte sine politiske barnesko som lokalpolitiker i Rudersdal Kommune. Hun erindrer, at det især i starten var en omvæltning.

“Jeg skabte tid til politik ved at skære ned på yoga og cafébesøg. Jeg måtte også droppe perfektionismen omkring vasketøj og madpakker, og det krævede da lidt tilvænning,” fortæller hun.

Susanne Crawley og Jane Jegind fortæller, at de begge har måttet slippe kontrollen med nullermænd og ladet deres børns fædre erobre hjemmebanen.

“Man skal kunne hvile i sig selv med, at andre end mor kan bruges,” mener Jane Jegind (V).

Ammebaby med til møder

I det hele taget er der behov for kreative løsninger, når politik skal forenes med familielivet.
Således har Susanne Crawley på et tidspunkt haft en ammebaby med til møder, mens Jane Jegind har haft sin datter med på opgaver.

“Men det lærer børn altså også noget af,” siger hun.

Ellemann, Jegind og Crawley vurderer, at første skridt på mission 'flere kvinder i politik' er, at få kvinderne til at stille op.

“Og modsat mænd skal de formentlig prikkes på skulderen mere end én gang,” siger Karen Ellemann.

Et faktum, der ifølge Jane Jegind kan forklares med, at mænd er mere risikovillige, mens kvinder ofte foretrækker at blive i komfortzonen.

“Men hvis kvinderne har lyst, skal de bare kaste sig ud i det. Man behøver ikke kunne det hele på forhånd,” erklærer hun.

Næste skridt er kampen om placeringen på opstillingslisterne, hvor partierne har et ansvar for at sikre ligestilling. Senere kommer fordelingen af udvalgsposter, hvor der er tendens til, at kvinder sætter sig på sundhed og uddannelse, hvorimod mænd får tildelt økonomi, teknik og miljø.

“Men det er jo ikke naturgivent, at det skal være sådan, og udvalgsbeslutningerne bliver bedre, hvis der er en ligelig kønsmæssig fordeling,” siger Karen Ellemann.

Kaffebaljerne er nu tømte, og de tre erfarne damer slutter morgenen af med at sende en fælles opfordring til medsøstre, der overvejer at stille op.

“Just do it,” lyder peptalken.

“Politik er sjovt, man vokser med opgaven og vi har i dén grad brug for friske, kvindelige kræfter”.