Den sidste eksamen...

I denne uge springer kommunens studenter ud på stribe. Vi var med helt inde ved eksamensbordet, da årets første stx'er blev færdig på Esbjerg Gymnasium.

Klokken 8.23 “Så er det nu. Er du klar?” lyder det stille fra eksaminator Trine til Søren Duus Sønderborg. Han er netop blevet færdig med at notere de sidste ting ned inde i det tomme undervisningslokale, der i dag har skiltet med skriften “forberedelse” og den tilhørende venlige besked “vis hensyn” hængt op på døren.
Søren skal op i religion. Det er hans sidste eksamen på Esbjerg Gymnasium. Når han er færdig med den, får han huen med det velkendte røde bånd sat på hovedet, og så er det ellers tid til fejring, fester og lang sommerferie. Men først skal han altså lige ind og bevise, hvor meget han har lært i løbet af året i religion. 12 står der ud for faget i hans årskarakterer, så forventningerne er uden tvivl tårnhøje.

Klokken 8.25 Ved eksamensbordet sætter Søren sig målrettet ned, så han sidder overfor eksaminatoren Trine, imens dagens censor er velvalgt placeret ved bordenden med udsyn til både Søren og Trine.
Med en smule nervøsitet i stemmen begynder Søren at forklare teksten, som han netop har læst og analyseret inde i forberedelseslokalet. Den handler om den sidste nadver. Jo mere Søren får gang i mundtøjet, jo mere flydende går det, og nervøsiteten ser faktisk ud til at være helt forsvundet. Det går godt. Søren får snakket og snakket. Han perspektiverer til lutheranisme og katolicisme. Både i en historisk og i en nutidig kontekst. Det kører. Søren er ikke til at stoppe, og både censor og eksaminator Trine ser ud til at kunne lide det, som Søren siger. Hver gang han kigger op på dem, får han et anerkendende nik fra dem begge.

Klokken 8.36 Søren er tilfreds med sig selv. Han har fået sagt en masse ting og er ikke blevet stoppet undervejs. Nu tager eksaminator Trine alligevel ordet. Der skal jo også være tid til spørgsmål.
“Har du mere?” spørger hun venligt Søren, som har overskud til at svare kækt.
“Man kan jo altid sige mere,” kommer det ud af munden på ham, og det bliver modtaget godt af de to personer, der om lidt skal bedømme Søren. Trine har et par spørgsmål til ham. På overbevisende vis får han besvaret dem, imens censor sidder og nikker. Søren kigger hen på censoren, som har været tavs under hele eksaminationen. Han har ingen spørgsmål.

Klokken 8.42 Trine tager derfor igen ordet og siger, at hun ikke har flere spørgsmål. Den om lidt færdige student forlader lokalet med et tilfreds smil og går ud til sin familie, som står foran lokalet. Censor og eksaminator Trine begynder voteringen. Imens står Søren på den anden side af døren og venter i spænding. Der går kort tid, og så åbnes døren. Han går ind og lukker den efter sig. Trine og censor har begge store smil.
“Ja, jeg kan fortælle dig, at jeg er nødt til at give dig dit tredje 12-tal,” fortæller Trine smilende, imens Sørens glæde ikke er svær at se.
“Tusinde tak,” svarer han Trine, som samtidig giver Søren et stort knus og ønsker ham tillykke med huen. Søren er færdig. 12,1 lyder hans flotte gennemsnit, og nu kan festen for alvor begynde.