Der shoppes fra bagagerummet
Storetorv i Aabenraa er atter klar til at danne ramme om en god handel
Så skulle det være ganske vist. Storetorv i Aabenraa er klar til Aabenraa Boldklubs bagagerumsmarked på lørdag.
“Vort marked den sidste lørdag i maj blev på grund af renoveringen af Storetorv afholdt på Rådhusgade og dele Storegade. Kommunen har nu oplyst, at vi fremover kan holde vort marked på Storetorv, men har samtidig oplyst, at er der ikke plads nok, må vi gerne bibeholde dele af Storegade og Rådhusgade,” fortæller Jørgen Greve og fortsætter:
“Vort marked i maj var virkelig en succes. Vejret var godt, mange stande og masse af mennesker, hvad mere kan vi forlange.”
På lørdag har Shop i City Aabenraa også musik på Storetorv, så der vil helt sikkert summe af liv på Storetorv.
Alle der ønsker en stand kan bare møde op på Storetorv klokken 9, og betale de 100 kr., som standen koster. Markedet er fra kl. 10 – 14. Pengene går til Aabks fodbold ungdom.