Motions-aften for alle niveauer
Arkiv
Kongeådal Sportsforening i Vilslev arrangerer igen i år motionsaften 15.juni, hvor der er mini-triathlon, motionsløb, travetur og fodbold på sportspladsen i Kongeådal. Kl. 18.30 er der start for Minitri
og kl. 19.00 går det løs med motionsløb og travetur.
Der er præmier til den hurtigste kvinde og mand i alle aldersgrupper samt lodtrækningspræmier på alle startnumre. I år er starten for mini-triathlon og motionsløb forskudt, så alle motionsløbere kan se minitri-deltagerne hoppe ud i Kongeåen.
Det klassiske motionsløb samler løbere fra nær og fjern. Man er også meget velkommen til at gå ruten. På den måde er motionsløbet både for den, som er i skarp løbetræning, og for den, der nyder at gå en tur i den smukke natur. srj