Fortsæt til indhold

Hotline til digital selvbetjening

Aabenraa med i tværkommunal løsning med hjælp mandag til torsdag kl. 9-20

Arkiv
Arkiv

Borgerne i Aabenraa Kommune kan nu få telefonisk hjælp i både dag- og aftentimerne, hvis de har brug for hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside.
Aabenraa Kommune har nu åbnet for Hotline Syddanmark – en tværkommunal hotline for 20 kommuner i Region Syddanmark. Dermed kan borgere nu få teknisk hjælp mandag til torsdag kl. 9-20.
“Mange borgere benytter sig af vores selvbetjeningsløsninger. Også uden for kommunens åbningstider. Pointen med selvbetjeningen er netop, at borgeren kan benytte løsningerne, når det passer den enkelte. Den udvidede telefontid vil derfor være en god service for de borgere, der har brug for hjælp om aftenen,” udtaler borgerservicechef Esben Krabbe Christiansen i en pressemeddelelse fra Aabenraa Kommune.

Sparer tid for kommunen

På kommunens hjemmeside kan borgerne benytte sig af en lang række selvbetjeningsløsninger, og det er et område som hele tiden udbygges. Aabenraa Kommune udvikler også løbende egne løsninger.
“Vi håber, at den nye service kan få flere borgere til at benytte sig af digital selvbetjening på aabenraa.dk. Det sparer tid for både borgerne og kommunen,” siger Esben Krabbe Christiansen.jesl


Fakta
Hotline Syddanmark
@Fakta Brod Weekend:Kan bruges af borgere, der har brug for teknisk hjælp til selvbetjeningsløsningerne. Medarbejderne kan ikke rådgive om personlige spørgsmål, rettigheder og konkrete sager.
Hotline Syddanmark kan træffes mandag til torsdag kl. 9–20 på telefonnummeret 7020 4021.
De 20 kommuner bag initiativet har etableret fælles vagtordning.