Fortsæt til indhold

Sønderborg er blevet mere erhvervsvenlig

Arkiv
Arkiv

Det er gået fremad med erhvervsvenligheden i Sønderborg Kommune, fremgår det af Dansk Byggeris analyse fra 2017, som netop er udkommet.
Sønderborg Kommune er i år landet på en 50. plads ud af 98 kommuner, og det er 30 pladser op af rangstigen i forhold til 2016.
Den årlige analyse måler, hvor erhvervs- og byggevenlige kommunerne er ud fra en række parametre som byggesagsbehandling, udbudspolitik og arbejdsmarked.
Virksomhederne anser især byggesagsbehandlingstider som vigtige, når erhvervsvenligheden skal vurderes.

Mange nye initiativer

“Vi har igangsat mange nye initiativer både sidste år og i år som oprettelsen af en fælles indgang for virksomhederne til erhvervsservice,” udtaler formanden for Erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj i en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.
“Derudover afholder vi årligt erhvervstræf og har udgivet erhvervsguiden, som er en samlet oversigt over vores serviceydelser. Vi står desuden overfor at lancere en markedsføringsværktøjskasse i samarbejde med Vækstrådet, som skal sikre en fælles profilering af Sønderborg-område,” fortsætter han.jesl