Fortsæt til indhold

Schilling og Deleuran fra Fredericia var med til at sikre EM-guldet

Arkiv
Arkiv

Det danske triathlon hold i Mixed relay med Andreas Schilling og Emil Deleuran fra Fredericia Triathlon Team har netop vundet sensationelt EM-guld i Kitzbühel. En disciplin der lige er kommet på OL-programmet.
Holdet bestod af juniorpigen Anne Holm (Ganløse Tri-Center) på førsteturen, senior triatlet Andreas Schilling (Fredericia Triathlon Team / Tri Team SDU) på andenturen, ungdom B triatlet Sif Bendix Madsen (Tri4 / Gentofte Svømmeklub) på tredjeturen og U23 triatlet Emil Deleuran (Fredericia Triathlon Team) på fjerdeturen.
Dansk Triatlon Forbunds formand Mads Freund er begejstret.
“Hvilken magisk dag i Kitzbühel for dansk triatlon. Straks efter at mixstafet er annonceret som en ny olympisk disciplin vinder Danmark EM guld – og så med to juniorer på holdet... Tak for en historisk bedrift til Sif, Andreas, Anne og Emil.”