Arwos uddelte grønne guldkorn
I forbindelse med Arwos' generalforsamling blev puljen Grønne Guldkorn uddelt. Omkring 150.000 kr. blev doneret til projekter inden for vand, spildevand, affald og genbrug.
Blandt modtagerne var Løjt Børnehus og Agoraen, som begge får mulighed for at opsætte en vandfontæne.
“Både Agoraen og legepladsen ved Løjt Børnehus er aktive samlingspunkter. Om man skater, cykler eller leger, så er vi enige i, at tørst skal slukkes med vand fra hanen,” fastslår Christian Udby, direktør for Arwos.
Derudover fik Hærvejsskolen midler til et upcyclingsprojekt for mellemtrinnet og Børnehuset Søgaarden fik til en kompostbeholder. Sidst men ikke mindst fik Kelstrup Naturskole midler til projektet ”Den Gyldne Hane”, hvor en regnvandstank skal give mulig for læring inden for fysisk, matematik og biologi.
I alt modtog Arwos 22 ansøgninger fra lokaler skoler, foreninger og institutioner.