Felsted bliver hotspot for Esport
Et nyt samarbejde mellem hal, skole, idrætsforening i Felsted betyder nu, at de unge nu kan se frem til at kunne dyrke esport på udstyr, der hører til i den absolutte topklasse. De lokale aktører er gået sammen med en udefrakommende partner om det nye projekt.
”Samarbejdet betyder, at vi kan tilbyde de unge at spille på udstyr, de ikke har derhjemme.” forklarer formand for Felsted IF, Hansi Karlson.
Cross Border Esport S/I er en selvejende institution der har til formål at udvikle og grundfæste esporten i Sønderjylland og grænseregionen. Planen er at opbygge en esports afdeling, der møder de unge i deres univers, men samtidig bygger på de danske foreningsværdier. ”Vi vil sammen med de unge opbygge et esportsmiljø, hvor der både trænes i computerspillene, men også fysisk, Det fysiske element lige så vigtigt, som det spiltekniske. Ellers får man svært ved at kunne koncentrerer sig i de lange kampe, som kan tage op til tre timer,” slutter halinspektør i Felsted hallen, Kenn Steffensen Hansen,