Flere børn skal op på cyklen
Syv skoler i Varde er tilmeldt børnemotionskampagnen Alle Børn Cykler
Når tusindvis af skolebørn til september deltager i Cyklistforbundet og TrygFondens kampagne Alle Børn Cykler, gælder det om at cykle så mange dage som muligt i den store dyst om seje præmier. Hver dag på cyklen giver point, og brug af cykelhjelm tæller dobbelt. I Varde kommune er Blåbjergskolen, Brorsonskolen, Janderup Skole, Skolen ved Tippen, Starup Skole, Thostrup
Skole og Årre Skole tilmeldt kampagnen, som også handler om at kombinere fysisk aktivitet og indlæring i fag som matematik, dansk, biologi eller samfundsfag med aktiviteter som grammatik-cykelstafet og matematisk cykelstjerneløb.
Mange har dårlig motorik
“Motion og fysisk bevægelse forbedrer børns evne til at koncentrere sig, og med cykler er det nemt at integrere bevægelse og læring. Cykler kræver ingen særlige fysiske rammer eller store idrætsanlæg – bare en skolegård og nogle gode undervisningsmaterialer, som lærerne kvit og frit får adgang til”, siger kampagneleder i Cyklistforbundet, Lasse Skou Hauschild, i en pressemeddelelse.
Hvert tredje barn, der starter i skole, har problemer med motorikken. Derfor er det vigtigt, at både lærere og forældre hjælper børn til at opleve glæden ved at cykle, siger Lasse Skou Hauschildt.srj