Tag med Ældresagen på heldags bustur til Ærø
Ældresagen Aabenraa præsenterer nyt alsidigt årsprogram
Så er det nye årsprogram fra Ældre Sagen Aabenraa på gaden.
I det kan man blandt andet læse om årets første arrangement tirsdag 15. august, som er en heldags bustur til Årø med guidet rundvisning på øen, hvor man ser Søbygaard, Voderup Klint, Marstal og dejlige Ærøskøbing, der har fået tildelt ”Europa Nostra prisen” som en af Europas bedst bevarede byer.
Stort og bredt program
Der er indlagt et besøg på Rise Bryggeri, og om eftermiddagen får deltagerne lækre 'Ærøpandekager' på 'Det lille hotel' i Ærøskøbing. Af øvrige arrangementer kan nævnes: Bus- og sejltur med Helene til Årø, ”Ældredagen” eftermiddags bustur til Friedrichstadt, SMUK koncert, Høstbuffet, Bilistkursus, influenzavaccination, foredrag ”Flensborg Avis som moderne brobygger til Danmark”, besøg hos Valmont S/M, Hjordkær, foredrag ”De svundne danse- og udflugtssteder i Aabenraa”, besøg hos Gråsten Landbrugsskole, efterårsfest, julehygge på Aabæk Efterskole, besøg på Marcussen & Søn, foredrag ”Knacker”, sangaften med Løjt Koret, årsmøde med underholdning, besøg hos Abena A/S og heldags bustur til Den gamle By og ARoS i Århus.
Tilmelding via hjemmeside
Årsprogrammenet omdeles for Ældre Sagen Lokalbestyrelse Aabenraa til alle medlemmer sidst i juni måned.
Det dækker perioden august 2017 til juni 2018.
Skulle der være medlemmer af Ældre Sagen Aabenraa, der endnu ikke har modtaget programmet, kan det hentes på biblioteket, Nygadehuset eller ved henvendelse til Gert Vonsild på tlf. 23 45 88 27.
Som noget nyt kan man tilmelde sig direkte til arrangementer på hjemmesiden www.aeldresagen.dk/aabenraa.al