Fortsæt til indhold

Favrskov bør lave borgerforslag

"Man taler meget om politiker-lede. Et forslag som ovenstående kunne måske bevirke, at borgerne følte sig 'lidt tættere på politikerne'," skriver Mercedes Czank (DF)

Debat
Mercedes Czank, Elkjærsvej 34,1., 8450 Hammel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Var det ikke en idè at gøre det muligt for borgerne i Favrskov at få et konkret forslag forelagt byrådet? Hvis et sådant kunne samle for eksempel 650 underskrivere i løbet af tre måneder?

Modellen kendes jo fra Folketinget og fra blandt andet Odder Kommune, hvor et borgerforslag skal samle 358 underskrifter.

Odder Kommune: 23.000 indbyggere.

Favrskov Kommune: 48.000 indbyggere.

Man taler meget om politiker-lede. Et forslag som ovenstående kunne måske bevirke, at borgerne følte sig "lidt tættere på politikerne".